Hej Openfolk
Jeg har nu igennem nogen tid forsøgt at få eksporteret min database som nærmer sig 25MB, og har ikke held af at eksportere min database med PHPmyAdmin. Nuvel, tænkte jeg, så finder vi da bare et andet værktøj idet jeg har ekstern adgang til min database. Men her er det så at bilen rammer et vejtræ: jeg har prøvet en snes forskellige programmer og for det første så fungerer de aldrig ens, for det andet så synes jeg ikke at der er nogen som skriver at de kan hvad jeg søger og endeligt så finder jeg aldrig det jeg søger!
Jeg er efterhånden ved at være en smule desperat, idet at jeg skal bruge <indsæt programnavn> for at kunne eksportere min data alene (se link ), men jeg har ikke kunnet finde noget som kan gøre tricket.
Jeg mangler en seriøs håndstrækning! Da min biks ikke just skraber millioner til sig så er det at foretrække at programmet er gratis, men hvis dette ikke er muligt så må jeg jo kigge efter alternativet.
Kom nu! Hjælp hjælp hjælp! Jeg mangler virkeligt en kranvogn som kan hale mig ud på kørebanen igen, så jeg kan komme videre mod mit mål: min butik!
God weekend og tak på forhånd!
De bedste hilsner, Michael