Jeg har nu talt med min ven og hans svar var som jeg beskev i forgående indlæg - så der var intet svar at hente her.
Svaret var kort og godt - glem det det får i aldrig lov til - den seneste skærpelse af persondataloven stopper næsten alle tiltag af denne art.
Her er et lille udplug.
"Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til det.
Uden den registreredes samtykke kan indsamling og registrering kun undtagelsesvis ske. Det er en betingelse herfor, at det er nødvendigt for at varetage en berettiget interesse, og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede. Som eksempel kan nævnes en virksomheds registrering af oplysninger om strafbare forhold med henblik på at indgive politianmeldelse, f.eks. om butikstyveri.
Videregivelse af disse oplysninger vil normalt kun kunne ske med den registreredes samtykke, eller hvis man skal give oplysningerne videre som følge af regler i love eller bekendtgørelser."
Men....
Mon ikke tiltag skal være af en hel anden art, et andet sted i dette forum kører en tråd om returnering af varer (14 daget returret) hvor fragten nu også skal refunderes. Man har efter min vurdering i mange år (med rod i forbrugernes usikkerhed) skærpet kravene til forretninger uden skelen til hvad der skal forståes som en rimelig handel. Kunden skal have en ordentlig behandling, men det skal sælger også.
Herudover er der en del andre ting der ofte gør det svært at være udbyder af varer på nettet, som her i denne tråd hvor vi taler om kortsvindel - det kunne også være kundernes usikkerhed ved handelsformen, vore egne evner som handelsfolk og/eller programmører eller vore problemer med leverandører, bank, skat, told osv.
Man må stille sig selv spørgsmålene.
1. Gør vi det som forretningsindehavere godt nok
2. Gør vore interesseorganisationer det godt nok
3. Gør vore politikere/embedsmænd det godt nok
4. Gør PBS det godt nok
5. Og ja der er garanteret flere spørgsmål til områder der berører vort arbejde.
Jeg kunne jo selv nemt svare på de 4 første spørgsmål med et nej,nej,nej,nej
Dette leder som den opmærksomme læser muligvis har gættet til et oplæg om en interesseorganisation som kan tale vor sag - jeg ved at vi har f.eks FDIH, Dansk Handel og service osv. - Det vi skal overveje er om vi skal påvirke de eksisterende organisationer, eller skal man overveje at starte en ny, eller ......
Går man til f.eks Dansk handel og service hjemmeside kan man læse artiklen om at e-handelen skal afmystificeres
http://www.dhs.dk/cgi-bin/dhs/frontend/ ... tentType=2
I artiklen skrives bl.a at
"Et af fokusområderne handler om at oplyse danskerne. Når forbrugerne handler på internettet, har de for eksempel 14 dages returret på de varer, de køber. Dette betyder, at de faktisk er bedre stillet end, hvis de køber varer i en butik. Alligevel er mange mennesker nervøse ved at benytte sig af e-handel.
Derfor skal det være muligt at slå hårdt ned på e-handelens brodne kar."
Det er noget vås - der er ingen eller meget få brodne kar i vor branche set i forhold til den traditionelle handel, vi er ærlige mennesker der ønsker at skabe en hæderlig forretning på nettet. Udtalelser som denne uden fundering er kun til for at skabe nervøsitet.
Retfærdighedsvis skal siges at artiklen også indeholder andre områder, som er meget relevante.
Går man til FDIH er det alarmerende så svært det er at finde information om de dagligdags opgaver og hindringer for internetforretningerne - på forsiden finder vi dags dato historier som.
e-faktura på rette spor
Referat fra generalforsamling
Datatilsynets fortolkning af persondataloven kan få alvorlige konsekvenser
Uvidenhed bag ulovlig e-handel
Vi lader dette stå lidt til eftertanke - hvor skal vi hen ?