Hej Mia
Jeg er helt enig med Agentjensen - domænenavnet bør blot være den korte version: jarmark.dk. Om du så vil profilere dig med navnet jewelry.by.jarmark.dk med og uden www (og www er faktisk forkert i denne sammenhæng, for det er også et subdomæne i sig selv) og lade den pege over på jarmark.dk kan jo måske være nyttig i nogle sammenhænge. Men hvis du vælger et navn, hvor folk skal huske, om det nu blev skrevet med bindestreg, punktum eller måske ud i et - eller med eller uden www (folk glemmer
rigtig ofte, at domæner også skal virke uden dette subdomæne - ja, så bør du faktisk gå ud og købe alle variationerne med bindestreger/ud i et osv. for at være sikker. Du må jo eje jarmark.dk for at kunne lave disse subdomæner - så hvorfor ikke flytte din personlige hjemmeside over på et subdomæne eller et helt andet domæne og lade det her være din shops navn?
Vi ved alle, at det er rigtig svært at finde dels et navn, man vil hedde, og efterfølgende er det praktisk talt umuligt at få domænet der passer til. Så må man være kreativ, og du er så heldigt stillet, at du har opfyldt et par af de "must do's" der anbefales med domæner: Det skal være nemt at stave til - også når man kun hører det, og så skal det også helst være under 8 bogstaver - så dermed har du et rigtig godt navn i jarmark.dk
Farvevalget er heller ikke lige min kop te til en smykkeshop. Det må efter min mening gerne være meget kontrastfyldt, så smykkerne midt på siden virkelig bliver fremhævet. Men når man taler design og farver, er der ligeså mange meninger som farver