af pertho » 2009-07-16 20:58
Hej Mia,
Først tillykke med din første ordre, som jeg kan forstå, at lilleper har lagt.
Jeg plejer normalt ikke at kommentere på webshops, men gør det alligevel her. Der er både positive og negative kommentarer.
1) Forsiden. Hmmm.... Hvorfor nu det? Så skal man klikke en ekstra gang for at komme derhen, hvor det "sner" Unødvendigt, efter min mening.
2) Shoppens startside: Der gik noget tid inden det gik op for mig, at det er OSC webdesign du sælger. Det fandt jeg faktisk først ud af, da jeg kikkede på nogle af dine varer. Måske er det murstenene som baggrundsbillede, der forvirrer mig, for så kommer mine tanker i retning af et byggemarked - altså hvor jeg kan købe materialer til mit hus.
3) Skriftstypen på dine sider bryder jeg mig ikke om. Jeg ved ikke hvilken det er, men den egner sig ikke til Internettet. Til en bog eller en reklamefolder er den sikkert OK. Men ikke til Internettet efter min mening.
4) Når det er sagt, så kan jkeg godt lide din lidt "poppede" navngivning am emnerne i menuerne. Det jeg så til gengæld ikke kan lide er billederne forskellige størrelse. Det giver noget "uro" på oversigtssiderne.
5) Så har jeg kikket lidt på mulighederne under "stilen". Der er flere af den, som har en så rodet baggrund, at det skæmmer butikken. Eks. bast, blomster, græs og kæder.
Alt ialt et godt initiativ, men jeg tror du skal arbejde lidt med design.