Jeg gør ellers ikke meget i at kommentere i denne kategori, men man skal jo gøre en undtagelse indimellem:-) So here goes...
Umiddelbart en pæn side med rolige farver, men du har for meget indhold på din forside og for mange billeder, der får mig til at kigge efter alt muligt på én gang (det er jo dem der får min opmærksomhed), men der sker så mange ting, at jeg ikke lige kan se, hvad jeg skal fokusere på.
F.eks. synes jeg, at dit billede af krukker til venstre bør lade livet for dine varegrupper, så de kan få mere fokus. Og kursivskrift duer ikke til nettet - det kan ikke læses, så det går ud over logo og de første produkter du har i fokus. Ligeledes ser jeg en (ligegyldig) lampe til højre, før dine tilbud.
Jeg synes din side er utrolig teksttung. De tekster du har, er svære at læse på skærmen - dels pga. skrifttypen, der hvor den er med "fødder", og så er de alt for lange. På Fragt og leveringssiden veksles mellem store røde bogstaver i en størrelse, fed skrift, understregninger der ikke er links, længere nede ny type overskrift med sort og mere kursiv - det er hverken læse- eller brugervenligt.
Der er "tilbud", "spar 30-40%" og "Specials" - er det tre sider af samme sag? (sådan læser jeg det)
Sidst men ikke mindst - du mangler +1000 kommaer - få læst korrektur af en sprogkyndig!
Håber, ovenstående opfattes som konstruktiv kritik, for sådan er det ment