Som "investigator" ifbm svindelsager med online kreditkort betalinger, vil jeg her komme med lidt tips og erfaringer.
Der er nogle specifikke forhold, som kan indikere misbrug, og som du (som forretningsindehaver) bør være opmærksom på:
- Hvilket tidspunkt er ordren afgivet? Erfaringer viser, at ordrer, der afgives mellem midnat og kl. 3, kan være misbrug.
- Flere ordrer til samme navn med forskellige leveringsadresser.
- Flere ordrer til samme adresse men med forskellige navne.
- Ordre på forskellige kortnumre/kort med samme navn og leveringsadresse.
- Ordrer, der afviger fra det mest almindelige i beløbsstørrelse og antal bestilte varer.
- Ordrer, der ikke virker logiske i forhold til kunden.
- Mange ordrer fra samme IP-adresse (hvis du kan se dette i dit shopsystem).
Er du usikre på kunden bestilling (og det skal du være ved alle "store" ordre) vil jeg anbefale dig følgende:
- Ring til kunden (hvis det er en telefonsvarer, skal du bede kunden ringe dig op). Når du træffer kunden skal du mere identifikation fra ham (fastnet telefonnummer, ”rigtig” mailadresse og evt. høre hvilken bank han har). Hvis han ikke ønsker at give nogle af disse informationer er det ikke sikker at han er ”fin” i kanten.
- Når du har fået disse oplysninger skal du ringe/skrive tilbage til ham og få ham til at bekræfte ordren (lad ham beskrive varen og leveringssted). Ofte vil en misbruger ikke vende tilbage.
Du kan også finde en masse gode tips på Internettet, PBS og hos kortorganisationerne ved at søge på sikkerhed ved modtagelse af online betalinger. Visa har bl.a. en rigtig god vejledning her: http://www.visaeurope.com/documents/ais ... f?d=121207 og Forbrug.dk har en række brugbare informationer her: http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsma ... eterhverv/
Skulle du have nogle spørgsmål vedrørende håndtering og regler indenfor modtaget online betalinger er du velkommen til at kontakte mig.